Jeg tilbyder behandling indenfor følgende områder


Smerter:

Rygsmerter, Idrætsskader, Slidgigt, Forstuvninger, Hælspore, Piskesmæld, Tennisalbue, Frossen skulder, Mavesmerter, Hovedpine, Migræne og meget andet.

Ubalancer og symptomer:
Kvalme, forstoppelse, søvnproblemer.
Gener efter blodprop eller hjerneblødning. som fx. nedsat kraft eller sovende fornemmelse i arm/ben.
Graviditetsgener som f.eks. kvalme eller væske i kroppen.
Bækkenbundsproblmer som slap bækkenbund/vagina, incontinens, nattisseri, efterfødselsproblematikker, rejsningsproblemer,
eller styrkelse af bækkenbund før og efter prostataoperation mm.
Allergi og meget andet.

Mentalt: 
Angst, depression, stress, sorg og lavt selvværd. 

Andre ubalancer: Hvis din ubalance ikke er nævnt ovenover, så tøv ikke med at kontakte mig. Vi kan tage en snak om dine symptomer og om hvor vidt jeg tænker, jeg kan hjælpe dig eller ej.

Jeg bruger forskellige behandlingsformer

Nedenunder kan du læse om de behandlinger, jeg tilbyder. Men du skal også vide at jeg meget ofte kombinerer de forskellige behandlingsformer, hvis jeg vurderer, det vil være det, der er det bedste for dig.

Japansk Akupunktur – SeiZen Hari: I stedet for nåle, bruger jeg her, det der kaldes et Teishin instrument. Det er et metal instrument, som du ser på billedet og som jeg arbejder med over hudniveau. Det er en utrolig kraftfuld behandling, som går ind og nulstiller kroppen og sindet, så de kan arbejde sammen om at heale dig. 
Japansk akupunktur, har jeg erfaring med, er rigtig godt til at skabe balance  i både krop og sind, så det arbejder både på det fysiske og psykiske plan.  Det er godt til smerter i bevægapparatet, søvnløshed, psykiske ubalancer, corona senfølger, følger efter kræftbehandling og mange andre ubalancer. Samtidig er det en meget afslappende og blid behandling, som både børn, unge og voksne (som ikke er meget for nåle) vil synes om. 
Jeg går mere og mere over til Japansk Akupunktur, da den giver så gode resultater samtidig med, at den er så blid.

Traditionel Kinesisk Akupunktur (TCM): Akupunktur som vi kender det. Her anvender jeg nåle og det har også rigtig gode resultater. Især ved muskelsmerter, træthed, hovedpine og ved psykiske symptomer som stress og angst. 

Cupping: Plastikglas som enten sættes på udvalgte punkter eller som jeg bevæger over større hudområder. Der dannes et vakuum inden i ”koppen”. Dette medfører øget blodgennemstrømning, hvorved bindevævet og blokeringer løsnes,  således at energien frit kan strømme og helingen styrkes. 

Gua Sha: Er en 1000 år gammel teknik, hvor jeg skraber på huden for at fjerne gift- og affaldsstoffer, spændinger og smerter. Jeg skraber i en bestemt retning og anvender akupunkturpunkter og meridianbaner. Gua Sha virker ved at fremme den vitale energi ”Qi”, stimulere blodcirkulationen samt fjerne stagneret blod og ophobninger. Når et område behandles ved gentagne ”skrab”, opstår der et vakuum, som gør, at toksisk væske trækkes ud til huden, fra kroppens underliggende væv. 

Bækkenbundstræning med Pelvic Chair Pro:
Meget effektiv bækkenbundstræning!
Har du svært ved at finde knibet?
Er din vagina blevet slap?
Skal du op og tisse om natten?
Har du efterfødselsproblematikker?
Skal du opereres i din prostata eller har du allerede været igennem en prostataoperation og har svært ved at holde på vandet?
Har du rejsningsproblemer?

Så er denne behandling en utrolig effektiv og nem måde at få styrket bækkenbundsområdet på. Pelvic Chair Pro anvender en kraftfuld stimulering til at trække musklerne sammen i bækkenbunden. Det er videnskabeligt dokumenteret og en del af lægemiddelstyrelsens regi.

Stolen sørger for at lave 12.000 muskelsammentrækninger i bækkenbunden på de 30 minutter som en behandling varer. Stolen vil derfor give dig en langt mere effektiv og intensiv træning, end du vil kunne opnå med almindelige knibeøvelser. 

Behandlingen foregår på den måde, at du sætter dig godt til rette i min “PELVIC-chair”. Du slapper af – fuldt påklædt, imens et godt magasin eller ugeblad sørger for underholdningen. Du må ikke bruge din mobiltelefon eller pc imens, fordi teknologien er magnetisk. 

Behandlingen gør ikke ondt, men man kan opleve en “snurren” undervejs eller efter behandlingen – nøjagtig som når du har dyrket anden form for fitness eller motion. Her er du bare sluppet for at udføre øvelser og anstrengelser selv.

Et behandlingsforløb består som udgangspunkt af 6-10 behandlinger. Jeg anbefaler, at du vælger 8 behandlinger indenfor en periode på 4 uger for at få den bedste effekt af forløbet. Men allerede efter få behandlinger kan de fleste mærke begyndende resultater.

Denne behandling anbefales dog ikke til personer som:
Er gravide eller prøver på det.
Har kobberspiral
Har metalimplantater
Har epilepsi
Har pacemaker
Har indopereret en neurostimulator eller medicinpumpe
Har svær menstruation med smerter på tidspunktet for behandlingen
For nyligt har gennemgået en operation
Har muskelknuder i livmoderen (fibromer)

NADA: NADA-akupunktur er et standardiseret øreakupunktur-program, som består af 5 kinesiske ørepunkter. Den anvendes især som supplement til anden behandling ved stress, eksamensangst, afhængighed, personlig udvikling, psykiatriske symptomer og hjælp til at give slip. Man anbefaler til at starte med 2 behandlinger om ugen og alt mellem 12 og 20 behandlinger. Du skal slappe fuldstændig af mellem 30 og 45 min og ikke lave andet end at mærke din krop. Rigtig mange har en stor effekt både fysisk som psykisk.

Jeg har indrettet et helt rum kun til Nada behandling, hvor du selv vælger, om du vil ligge eller sidde. Samtidig er der altid Nada te på kanden, som du er meget velkommen til at tage et kop af, det er med til at styrke din Yin. Jo mere Yin du er, jo mere ro og balance vil du føle i krop og hoved. Vi er alt for meget Yang, dvs. alt for meget i vores hoveder, hverdagen går stærkt for manges vedkommende, men jo mere Yin vi bliver, jo mere er det muligt at sætte farten ned.

Access Bars: Er et meget blidt tryk på 32 punkter på dit kranium. Det er en meget afslappende behandling .
Formålet med Access Bars er bl.a. at frisætte de overbevisninger, der holder dig fast i et bestemt mønster eller tankegang. Det er godt mod stress, søvnløshed, indre uro, modløshed, tristhed, tanker der kører i ring, negative tanker, svært ved at fokusere og bare er meget oppe i dit hoved. Det kan give dig mere indre ro, større klarhed, hjælpe dig ud af gamle mønstre og starte på en frisk med mere energi og større bevidsthed.

Reiki-Healing: Universel Livsenergi. En meget afslappende behandling, hvor jeg blot er videreformidler af denne fantastiske energi, som både kan rette op på dine fysiske gener og symptomer, men også psykisk kan give dig en dejlig ro og hjælpe til at forløse eventuelle traumer.

Voldum Akpunktur Klinik - Egåvej 10, Voldum  8370 Hadsten

tlf. 40582530 - voldumakupunkturklinik@yahoo.com

 


Følg med på Facebook